Bliv HLM’er på Sjælland

KARRIERE PÅ SJÆLLAND?

Vi søger nye kort- og landmålingsteknikere, og vi håber du er én af dem!

Vi ved, der er rift om dygtige, erfarne kort- og landmålingsteknikere i hele landet. Vi har dog et ønske om at sætte tryk på vores positive udvikling, så derfor vil vi forsøge at overbevise dig om, hvorfor du skal blive HLM’er, og få en hverdag med meget ”mere end landmåling.”

 

 

Her er 5 gode grunde til at blive HLM’er:

 

  1. Du får et veltilrettelagt intro-forløb, som sikrer en god og tryg jobstart som HLM’er. Du får tildelt en mentor, som guider dig i gang, og som du kan bruge som faglig og personlig sparringspartner.
  2. Vi har de fedeste projekter på Sjælland; Carlsberg Byen, Postbyen, Letbanen, Højhastighedsbanen Ringsted-Femern. Derudover har vi en nuanceret portefølje af projekter, store som små. Så uanset om du er klar på store prestigeprojekter eller velkendte ad hoc-opgaver, så har vi noget til dig.
  3. Du bliver en del af HLM Group, en ny organisering af vores 5 søstervirksomheder, med i alt 6 kontorer landet over og omkring 100 kolleger; landinspektører, ingeniører, kort- og landmålingsteknikere, jurister, hardware- og software-specialister og mange andre.
  4. Du kommer med på vores årlige weekendtur til udlandet, julefrokost, fredagshygge, grillarrangementer og meget mere, hvor vi taler om meget mere end landmåling.
  5. Vi har værdierne i orden, og ordentlige arbejdsforhold. Hos os får du ordentlige lønforhold, pension, sundhedsforsikring og egen bil, instrumenter og udstyr til rådighed. Derudover er vi en virksomhed med plads til alle former, farver og forskelligheder.
Landmåler karriere

OM DIG

Vi søger nye kort- og landmålingsteknikere til opgaver på Sjælland. Vi har en masse spændende projekter i gang, og har derfor stillinger til målere med forskellige kompetencer og erfaringer.

Du kan være alt fra nyuddannet, lærenem og ambitiøs til en erfaren måler med mange års relevant brancheerfaring.

Du har højst sandsynligt en kort- og landmålingsteknikeruddannelse eller tilsvarende i rygsækken, eller dokumenteret erfaring inden for faget.

Du er højst sandsynligt allerede i job hos en landinspektør-, entreprenør-, forsynings,- eller rådgivningsvirksomhed. Her har du fx erfaring med afsætning, indsamling af data og/eller databehandling.

Du har flair for teknisk landmåling og en interesse for at videreudvikle dig hos en af landets førende tekniske landmålingsfirmaer. Som person er du positiv, løsningsorienteret, tillidsfuld og har vindermentalitet.

Det vigtigste for os er, at du vil være med i et team, hvor vi vil tilbyde landets bedste tekniske kompetencer. Du får nogle af de mest specialiserede profiler i branchen som kolleger; vi er med, når byggerierne eller data bliver komplekse, og kræver specialteknisk erfaring og viden. Vi er fx med på skyskraberprojekter og de største infrastrukturprojekter.

OM STILLINGEN

Stillingen er på 37 t./uge og vi aflønner efter gældende regler og overenskomst med Kort- og landmålingsteknikerforeningen. Der vil tilmed være mulighed for at afstemme din løn efter erfaring og kompetencer. Du vil få ekstra tillæg ved nat-, helligdags- eller weekendarbejde.

Vi tilbyder arbejdsgiverbetalt pensionsordning og privat sundhedsforsikring for dig og din familie.

Stillingen kræver, at du har kørekort til almindelig bil. Du får din egen arbejdsbil, specialindrettet med alt nødvendigt udstyr og instrumenter, som kun du anvender. Det betyder, at du kan køre direkte til og fra din bopæl til vores projekter.

 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes via formularen nederst på siden. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kundedirektør Nikolaj Halborg Sørensen på nhs@hlm.as. Har du praktiske spørgsmål til ansøgningsproces eller lignende, kan du kontakte os på kontakt@hlm.as.

Vi  afholder løbende samtalerunder 1 gang månedligt, indtil alle stillinger er besat.

Lokation af kontor: Taastrup, Sjælland

Opmåling byggeri
Landmåler på sjælland hos HLM

OM OS

HLM er en del af en større familie, nemlig HLM Group, som er;

  • HLM Landmåling A/S - Teknisk landmåling
  • SMT Nordic - Monitering
  • De Fakto Rådgivende Landinspektører - Landinspektører
  • Inside the Lines / ITL - Software
  • Maxpartner - Hardware: instrumenter og tilbehør

Du kan læse meget mere om os ved at trykke på knappen nedenfor.

VORES PRESTIGE PROJEKTER

Vores prestige projekter tæller bl.a. stor projekter som;
Postbyens 5 tårne, Carlsbergbyens Vogelius Tårn, Pasteurs Tårn og Dahlerups Tårn, Letbanen Hovedstaden, Ringsted-Femern banen samt højhastighedsforbindelsen København-Ringsted.

HLM Tidligere projekter

HVAD SYNES VORES MEDARBEJDERE?

Natascha, Senior CAD Konsulent

HLM har en mangfoldig medarbejderkreds, som dækker forskellige aldersgrupper og etniciteter, hvilket gør at der er højt til loftet og respekt for den enkelte kollega. Desuden leverer alle kvalitet og forskellige erfaringer, hvilket giver gode ideer og udvikling.

Vi arbejder alle sammen i teams, som skifter løbende. På den måde lærer vi hinanden godt at kende og får et indblik i hinandens hverdag. Vi sparrer rigtig godt med hinanden, og der sidder altid en kollega klar til at hjælpe og sparre med.

Kamilla, Kort- og landmålingstekniker

Det bedste ved at arbejde i HLM er, at man får lov at lave de ting, man gerne vil, og her er et stort fokus på udvikling af hver enkelt medarbejders kompetencer. Man har meget frihed under eget ansvar. Det betyder blandt andet, at man selv vælger, hvad man vil arbejde med; byggeplads, bane, anlæg eller matrikulære opgaver eller noget helt femte. Man vælger også selv, om man vil være på fast plads/sag, eller om man er mere til ad hoc-opgaver.

Jeg nyder, at jeg kan styre og planlægge mine egne dage og sager, og har man lyst, kan man blive projektleder på mindre og større sager. Mulighederne er mange, man kan lave data og tegninger selv, eller man kan lære maskinstyring. Derudover har vi gode kollegaer, som man altid kan få hjælp fra eller sparre med.

Marc, Kort- og landmålingstekniker

Jeg kan godt lide, at HLM er en ”lille” virksomhed, alle kender alle, og det gør, at det sociale er i top. Alle er altid klar på at hjælpe hinanden, også på tværs af de forskellige kontorer, hvis der er brug for det.

HLM gør meget for at passe på sine medarbejdere. Man bliver altid spurgt, hvordan man har det, hvilket får en til at føle sig værdsat. Derudover lytter de, hvis man har en god ide – så vi sammen kan gøre HLM bedre, både socialt og ude på byggepladserne.

    SEND DIN ANSØGNING


    Vedhæft ansøgning og CV

    [multilinefile* multilinefile-577 limit:10mb "Vælg Filer"]

    Vælg, hvor du har set stillingen?