Georadar: Nye muligheder for hele industrien
Georadar er en effektiv løsning til præcis lokalisering bestemmelse, skadesreduktion og potentielle fremtidige anvendelser i jordarbejder i Danmark.

Georadar (Ground Penetrating Radar) er en teknologi, der har vist sig at være yderst gavnlig i industrien, når det kommer til jordarbejde, udgravninger, boring og lokalisering af kabler og rør. I Danmark er brugen af Georadaren dog ikke så udbredt som i resten af verden, og det skaber visse udfordringer forbundet med arbejdet.
Mark Lyon, GPR-specialist hos HLM Landmåling, har 20 års erfaring i arbejdet med GEORADAR-teknologien, og han ser stadig et enormt potentiale i at udbrede teknologien i Danmark til flere i branchen.
"I øjeblikket bruger folk ikke Georadar til lokalisering bestemmelse i industrien her i Danmark, som folk bruger det i resten af verden inden for forskellige brancher, der involverer jordarbejde, udgravninger, boring eller lokalisering og LER-information," udtaler Mark Lyon.
Reducering af graveskader og uheld
Men det kan være en god idé at starte på, for en af årsagerne til unøjagtigheder i lokalisering bestemmelserne skyldes bl.a., at gamle tegninger bliver digitaliseret. Det kan blandt andet medvirke til, at der undervejs i processen, er blevet overset eller angivet på fejlagtigt vis omkring forholdene under jorden.
Disse unøjagtigheder i tegningsmaterialet kan medvirke til graveskader foretaget af de mennesker, der udfører udgravninger, blot fordi de følger de planer, de har fået til at udføre arbejdet. Ifølge Dansk Statistik blev der alene i 2022 registreret over 16.000 tilfælde af sådanne skader, og der kan være mange flere, der ikke blev registreret.

"Georadaren bruges til at finde og bekræfte placeringen af kabler og rør. Uanset om kunden har brug for det, og med det reduceres risikoen for enhver kabelskade eller brud. Det betyder også at det reducerer risikoen for eventuelle uheld på mennesker, der arbejder med udgravningerne. Her hjælper Georadaren i bund og grund med at finde fejlene på forhånd og reducere alle tænkelige risici," forklarer Mark Lyon.

Tilgængelighed og anvendelse af Georadar
"Den generelle grund til, at Georadaren ikke er mere udbredt i Danmark, er, at mange ikke ved, at teknologien eksisterer, også selvom den har været brugt verden over i mange år nu," udtaler Mark Lyon, som har været i branchen i 20 år, hvor han blandt andet har arbejdet med teknologien i Storbritannien.
"I Storbritannien kan man ikke grave uden at få foretaget en forsyningsundersøgelse i henhold til britisk standard. Det vigtigste for dem er selvfølgelig placeringen af kabler eller rør samt dybden, så vi er i stand til at udtrække disse oplysninger ud fra dataene fra Georadaren under vores efterbehandling."
Teknologien giver også en god indikation af, hvor dybt objekter er begravet i jorden, hvilket er afgørende information for kunderne. Dette giver dem tryghed, da de kun behøver at grave ned til den nødvendige dybde og undgår at beskadige objekter, der er dybere begravet.
Fremtidsplaner og potentiale
Hos HLM er ambitionen at opbygge et team omkring Mark Lyon for at styrke virksomhedens evne til at udføre arbejdet. Målet er at have flere medarbejdere til rådighed, hvilket vil muliggøre en bredere tilstedeværelse i hele landet.
Ved at udvide ressourcerne og ekspertisen vil HLM også forbedre evnen til at yde support og service efter behov. En bred vifte af løsninger vil blive tilbudt, og kunderne vil altid modtage den bedst mulige serviceoplevelse.
”Vi håber at vi med tiden vil kunne etablere store GPR-scannere, der kan monteres på køretøjer, hvor vi kan scanne med en hastighed på 50 kilometer i timen og dække store områder for større entreprenører, Kommuner eller vandforsyningsselskaber, som skal have hjælp til at finde ud af, hvor deres installationer, som vi kan kortlægge i stor skala på kort tid," afslutter Mark Lyon.
Georadar-teknologien har potentialet til at revolutionere lokalisering bestemmelser og reducere skader ved jordarbejde. Lyon mener, at det er afgørende at øge bevidstheden om teknologien i Danmark og fortsætte med at forbedre præcisionen af resultaterne for at sikre effektiv og sikker arbejdsgennemførelse i industrien.